bidominant

I funktionsanalyse betegnelse for en dominant, der er dominant til en anden akkord end tonika. Symboliseres med et D i parentes, med undtagelse af vekseldominant (dominantens dominant), der symboliseres ved to overlappende D'er (DD eller blot DD).

Bidominanter er altid dur-akkorder og ofte udvidet med en lille septim. Eksempler på almindelige bidominanter i tonearten c-dur:

Symbol Akkord i c-dur Forklaring
DD7 D7 vekseldominant, dvs. dominantens (G) dominant
(D)7 E7 tonikaparallellens (Am) dominant
(D)7 A7 subdominantparallellens (Dm) dominant
(D)7 H7 dominantparallellens (Em) dominant
(D)7 C7 subdominantens (F) dominant
Sidstnævnte akkord i tabellen (C7) er det, man kalder en dominantiseret tonika, hvilket vil sige en tonika som har fået tilføjet en lille septim og efterfølges af subdominanten. Dermed ændrer tonika funktion til bidominant. Læs mere om bidominanter.

bøjning
-en, -er, -erne
(substantiv)
synonym
  • mellemdominant
engelsk
  • secondary dominant
  • applied dominant
  • artificial dominant
  • borrowed dominant