Blæseinstrument fra den svenske og norske sætertradition. Blev egentlig udviklet til at kommunikere med dyrene og andre hyrder på sæteren, men er senere blevet en del af det skandinaviske folkemusikalske instrumentarium. På norsk kaldes hornet "bukkehorn", mens det på svensk kaldes "bockhorn".
Bukkehorn laves ved at skære hornene af slagtede geder og koge dem nogle timer, så man kan tømme dem for væv. Derefter saver man den spidse ende af, så luften kan passere igennem hornet, hvorefter man former et mundstykke og borer 3-4, undertiden op til 8, fingerhuller. Hør den norske folkemusiker Olav Snortheim spille en melodi fra Gudbrandsdalen på bukkehorn i 1956:
Olav Snortheim: Gjetarlåt Frå Gudbrandsdalen (Gamle Folkemusikkinstrument, 2009)
Hvis hornet ikke har fingerhuller, er det alene musikerens læbestilling (embouchure) og blæsestyrke, som afgør tonehøjden. Fingerhullerne øger på den måde antallet af toner hornet kan producere og gør det nemmere at spille flere forskelligartede melodier. Læs mere om musik på sæteren
- bockhorn
- bukkehorn
- bockhorn