Processen at skrive sange sammen med andre. Co-writing er en arbejdsproces, som mange sangskrivere benytter. Årsagen er enkel: Sange bliver som regel bedre gennem samarbejde, hvis ellers samarbejdet fungerer godt. Samtidig er det en meget lærerig arbejdsproces og en god måde at udvide sit netværk på.
Co-writing er endvidere en nødvendighed, hvis der er områder, hvor man som sangskriver ikke har så mange kompetencer og derfor har brug for hjælp og sparring. Det kan eksempelvis være, at man har svært ved at komme på nye idéer, eller at man har mange idéer, men svært ved at færdiggøre dem. I de tilfælde kan co-writing være en fordel.
Ordet "co-writing" kommer af det engelske "collaborative writing" som betyder "samarbejdsbaseret skrivning". Læs mere om co-writing.
- co-writing
- collaborative writing