Forholdet mellem to toner, to intervaller, to akkorder, to skalaer eller to tonearter, når de er ensklingende (dvs. har samme tonehøjde), men noteres forskelligt i nodeskriften og navngives forskelligt.
Eksempler på enharmoniske forhold er for eksempel cis og des, akkorderne F♯ og G♭ og tonearterne fis-dur og ges-dur. Læs mere om tonernes navne og enharmonik.
bøjning
enharmonisk, -e
(adjektiv)
engelsk
- enharmonic