Tegn i nodeskriften som angiver, at den tone, tegnet er noteret over eller under, skal forlænges efter musikudøverens behag.
Forlængelsen sker normalt samtidig med, at pulsen suspenderes, så fremdriften går i stå. Det er op til musikudøveren selv at bestemme, i hvor lang tid tonen skal holdes – en fordobling af nodeværdien er ikke unormalt.
Fermaten kan også noteres over en pause, hvorved det er pausens varighed, der forlænges efter behag. Hvis fermaten er noteret under noderne, er symbolet vendt på hovedet. Læs mere om nodeskriftens tegn og symboler.
bøjning
-en, -er, -erne
(substantiv)
engelsk
- fermata