feudalisme

Samfundsform baseret på naturalieøkonomi, som i Danmark gradvist blev afløst af kapitalismen i forbindelse med industrialiseringen i 1700-tallet. Ved "feudalisme" forstås normalt en særlig organisering af landbrugssamfundet, hvor jorden ejes af herremænd, men passes og forpagtes af fæstebønder, der således ikke ejer, men lejer den jord og den tilhørende gård, som de arbejder og bor på.

Feudalismen hænger som samfundsstruktur sammen med enevælden, hvor kongen som samfundets øverste i princippet frit kan udpege og afsætte herremændene, og hvor den enkelte fæstebonde ikke har meget indflydelse på samfundets udvikling. Med industrialiseringens og kapitalismens fremkomst og specifikt den første danske grundlovs vedtagelse i 1849 påbegyndes en proces, hvor bønderne gradvist omdefineres fra herremandens ejendom til frie borgere med rettigheder og pligter i forhold til staten.

bøjning
-n, -r, -rne
(substantiv)
engelsk
  • feudalism