flertakters pause

Pause på mere end én takt. I nodeskriften er pausen udformet som en fed vandret streg på midterste nodelinje suppleret med et tal over nodesystemet svarende til det antal takter, der skal holdes pause. Eksemplet her viser blæseinstrumenternes nodebillede til nummeret Pick Up the Pieces, hvor de skal holde pause i otte takter og først komme ind i takt 9:
Flertakterspause i bigbandpartitur

Flertakters pauser må ikke krydse (og dermed skjule) taktartsskift, toneartsskift, temposkift, karakterskift, dobbelte taktstreger og øvebogstaver. Læs mere om pauser.

engelsk
  • multimeasure rest (amerikansk) multiple bar rest (britisk)