fonograf

Det tidligste apparat, man har brugt til at optage sang og musik med. Optagelsen indspilles på en såkaldt valse af tinfolie eller voks ved hjælp af en stift monteret i en membran. Når membranen rammes af lydbølger (dvs. lyd), sættes den i svingninger. Disse svingninger forplanter sig til stiften, som ridser et spor på valsen.

Fonografen revolutionerede ganske enkelt mulighederne for at "gemme" lyden af ældre musiktraditioner for eftertiden og havde dermed afgørende betydning for særligt musiketnologiens udvikling. Fonografen er en forløber for grammofonen, men forskellen er, at man på en fonograf både kan ind- og afspille.

bøjning
-en, -er, -erne
(substantiv)
engelsk
  • phonograph