grundtone

1) Tonen som befinder sig på første trin i en given skala, eksempelvis tonen d i en d-durskala.

2) Den tone der er udgangspunktet for, dvs. ligger til grund for, en toneart, eksempelvis tonen d i tonearten d-dur.

3) Den tone i en akkord som giver en akkorden sit bogstavnavn. Eksempelvis er tonen c grundtone i akkorden Cm, mens tonen fis er grundtone i akkorden F. Hvis akkorden er i grundstilling eller grundform er grundtonen den dybeste tone.

4) Den første af to toner i et opadgående eller nedadgående interval (dvs. at i opadgående intervaller er grundtonen den dybeste tone, mens grundtonen i nedadgående intervaller er den lyseste tone).

5) Den tone som danner udgangspunkt for en overtonerække.

bøjning
-n, -r, -rne
(substantiv)
engelsk
  • 1) tonic
  • 2) tonic note
  • 3) root
  • 4) first note
  • 5) fundamental