hermeneutik

En videnskabsteoretisk retning, som handler om, hvordan man kan forstå og fortolke verden omkring sig. Hermeneutikken voksede ud af læren om, hvordan tekster, ytringer, udsagn og handlinger af enhver art fortolkes og forstås. I løbet af det 20. århundrede udvikledes en filosofisk hermeneutik, hvor interessefeltet udvides til også at dække, hvad der ligger til grund for menneskers valg, beslutninger og forståelser.

Hermeneutikkens omdrejningspunkt er, at man skal lære sin kulturelle og historiske position (sine forforståelser og fordomme) at kende, således at man bliver bevidst om, hvad der påvirker ens forståelse af det, man studerer. På dette punkt står hermeneutikken I modsætning til fænomenologien, der i højere grad fokuserer på den umiddelbare og direkte opfattelse af et fænomen.

I musikvidenskab benyttes den hermeneutiske metode til undersøgelse af, om det er muligt at forstå musik og dermed nå til erkendelse af det eventuelle betydningsindhold, som musikken formidler. Musik kan give en umiddelbar æstetisk oplevelse uden nødvendigvis at blive forstået. Læs mere om videnskabsteori.

bøjning
-ken, -ker, -kerne
(substantiv)
engelsk
  • hermeneutics