Norsk betegnelse for et melodisk kald benyttet af hyrder i den skandinaviske sætertradition. I modsætning til laling, som er en form for dialogisk vekselsang formuleret som spørgsmål og svar, er huving monologisk (dvs. ikke beregnet på at blive besvaret).
Huving og laling stammer fra en tid, hvor man ikke havde internet, mobiltelefoner og andre former for moderne kommunikationsudstyr. Kaldene kunne bruges til at overbringe beskeder til andre hyrder over lange afstande, og på den måde kunne hyrderne eksempelvis efterlyse en ko, som var løbet væk eller advare andre hyrder om rovdyr i nærheden. Læs mere om den skandinaviske sætertradition.
engelsk
- herding calls (omtrentlig)