jagthorn

Blæseinstrument som kan spille én tone ad gangen og som i sin tidlige form blev udviklet i slutningen af 1500-tallet. Formentlig stammer de første jagthorn fra Italien, men de blev hurtigt et populært statussymbol for adelen og bredte sig til Frankrig og England. Jagthornet startede, som navnet antyder, som et instrument benyttet under jagt, men vandt hurtigt også indpas i opera, teater og som underholdning ved fester. Jagthornet tilhører hornfamilien.

Jagthornet har en klar, rund og gennemtrængende klang og benyttes til jagt og i klassisk musik til at signalere fest-, jagt- og kampscener. En musiker, der spiller jagthorn, kaldes en jagthornist eller blot en hornist.

Jagthornet stemmer som udgangspunkt i b og findes i flere modeller, hvoraf de to mest almindelige er:

• Parforcehornet, hvis rør er lige under tre meter langt, hvilket gør dette horn til det største af de to typer. Dette horn er det ældste af de to horn. Det er det horn som ses på billedet.
• Fürst-Pless-hornet, hvis rør er omtrent halvt så langt som parforcehornets rør. Dette horn er en videreudvikling af posthornet. Fürst-Pless-hornet klinger en oktav over parforcehornet.

Jagthornet tilhører gruppen af messingblæseinstrumenter og består af et cirkelformet, konisk boret messingrør med et lille klangstykke (instrumentets tragtformede udmunding). Jagthornets cirkelform skyldes, at det er designet med henblik på at en rytter kan bære det under jagt.

Jagthornet har historisk ikke haft ventiler, og har derfor kun været i stand til at spille naturtoner). I dag fremstilles dog også jagthorn med ventiler, hvilket gør instrumentet lettere at spille på og giver mulighed for at spille flere forskellige toner. Jagthornisten styrer tonehøjden ved hjælp af blæsestyrke, læbestilling (embouchure) og ventiler, hvis de findes på instrumentet. Endelig kan tonehøjden også påvirkes ved, at jagthornisten placerer sin ene hånd i klangstykket.

På et jagthorn dannes lyden ved, at musikeren med lukkede læber blæser luft igennem instrumentet. Læberne skal vibrere, sådan at de frembringer en brummende lyd (som lyden af en humlebi). Vibrationerne kanaliseres ind i instrumentet via instrumentets mundstykke og forplanter sig derefter som svingninger i luften (lyd) i instrumentets indre. Læs mere om messingblæseinstrumenter.