Længere komposition, altid skrevet for mindst én vokal, og som regel skrevet for solist, kor og orkester og opdelt i flere forskellige satser. Navnet kommer af det latinske "cantare" som betyder "at synge" og genren oprinder fra 1600-tallet. I England benævnedes kantaten "anthem".
Kantaten er som genre en overkategori med flere forskellige undergenrer. Der findes både verdslige kantater (cantata da camera, dvs. kammerkantate) med ikke-religiøst tekstindhold og evt. tilhørende retningslinjer for sceneoptræden, som for eksempel Johann Sebastian Bachs Schweigt stille, plaudert nicht (BWV 211) (1732-1735). Den kaldes også "Kaffekantaten", fordi den tematiserer trangen efter kaffe.
Heroverfor står de kirkelige kantater (cantata da chiesa, dvs. kirkekantate), som ikke har scenisk aktion og som har religiøse tekster, som for eksempel Bachs Himmelskönig, sei willkommen (BWV 182) (1714). Denne genre udviklede sig særligt i Tyskland fra omkring 1700.
Efter 1750 udviklede genren sig til en form for lejlighedskompositioner beregnet for særlige festlige eller sørgelige begivenheder, som for eksempel Ludwig van Beethovens Cantate auf den Tod Kaiser Joseph des Zweiten (1790), som var beregnet for kejser Josef d. 2.'s død.
- cantata
- anthem