laid-back

Rytmisk frasering, hvor musikeren bevidst lader tonerne i en melodisk eller rytmisk frase "hænge" en lille smule efter musikkens puls. Det kan føles som om, at tonerne kommer en smule for sent i forhold til pulsen. Udtrykket kommer af det engelske "laid-back", som betyder tilbagelænet eller afslappet.

Effekten af at spille laidback er – hvis det gøres rigtigt – netop en særlig tilbagelænget fornemmelse, som tilstræbes indenfor for eksempelvis blues. Det er dog afgørende for en velfungerende laid-back-teknik, at musikeren stadig er i stand til at følge musikkens overordnede tempo, så musikstykket ikke blot går langsommere og langsommere.

bøjning
laidback, laidback, laidback
(adjektiv)
engelsk
  • laid back
  • lay back
  • playing behind the beat