Italiensk musikudtryk med betydningen: let, utvungen ansats.
Leggiero angives som en instruktion til hvilken stemning et stykke musik eller en passage heri skal være præget af. Lyt eksempelvis til Symfoniske danse fra West Side Story: Scherzo af Leonard Bernstein, som er vivace leggiero (livligt og let).
Leggioro kan stå alene eller kombineres med andre musikudtryk. Står ofte i sammenhæng med tempobetegnelser. Af og til bliver leggiero også brugt som en egentlig tempobetegnelse, der ligger imellem allegro (hurtigt) og vivace (hurtigt og livligt).
Læs mere om italienske musikudtryk.
forkortelse
- legg.
synonym
- leggero
- leggiardo
- leggiermente
oprindelse
- italiensk