Kompositionsteknik, hvor man udsætter et på forhånd givet musikalsk tema for forskellige forandringer, som for eksempel permutation, augmentation, diminution og fragmentering, med henblik på at udvikle et helstøbt musikstykke på baggrund af det givne tema. Udfordringen for komponisten er at sikre, at temaet stadig bevarer sin særegenhed og identitet på trods af de forandringer det gennemgår.
Metamorfose-teknikken var især populær i den sene romantik og blev eksempelvis benyttet af komponisten Franz Liszts i hans Koncert for Klaver og Orkester No. 2 i A-dur (1861).
bøjning
-n, -r, -rne
(substantiv)
engelsk
- thematic transformation
- thematic metamorphosis