musiklærer

Person der underviser i musik. Er almindeligvis ansat ved grundskoler, efterskoler, gymnasier, ungdomsskoler, aftenskoler, højskoler, musikskoler, MGK'er, professionshøjskoler, universiteter og musikkonservatorier. Mange arbejder endvidere selvstændigt som privatundervisere.

Hovedparten af alle musiklærere er uddannet fra enten musikkonservatoriet, universitetet eller professionshøjskolen. Der findes desuden mange selvlærte musiklærere, som har opnået deres musikalske færdigheder gennem flere års musikudøvelse og ved selv at modtage musikundervisning på eksempelvis musikskoler.

Se teksten om musikundervisning for en oversigt over mulighederne for at modtage undervisning af en musiklærer i Danmark. Se listen over musikuddannelser for en uddybende beskrivelse af uddannelserne til musiklærer.

bøjning
-en, -e, -ne
(substantiv)
synonym
  • musikunderviser
  • musiklærerinde
engelsk
  • music teacher
  • music tutor
  • music instructor