En undergrenre af punkrock (punk). Oi!-punken opstod i den engelske arbejderklasse omkring 1980 som en reaktion mod punken, der ifølge nogle af oi!-bevægelsens fortalere var blevet for akademisk, kommerciel og verdensfjern. Ordet "Oi!" er en hilsen i stil med med "hey!" eller "hej!". Inspirationen til at navngive genren således kommer fra punkbandet Cockney Rejects sang Oi, Oi, Oi.
Musikalsk minder oi!-punken meget om punkrocken med simple riffs, produktion og sangstrukturer og samfundskritiske tekster. De primære instrumenter er bas, trommesæt, guitar og (ofte råbende) vokal.
Oi!-punk er en kontroversiel genre, fordi nogle af dens udøvere har været har været knyttet til racistiske bevægelser og fordi nogle af dens tekster hylder hooliganisme og vold. Det er imidlertid en uafgjort diskussion hvorvidt oi!-punk som genre repræsenterer racistiske standpunkter.
- oi!
- oi!
- oi! punk
- oi! music