Kostbart udsmykket elfenbenshorn produceret i det 10. og 11. århundrede e.v.t. af muslimske håndværkere fra Syditalien og Sicilien. Navnet kommer fra en alternativ måde at stave "elefant" på. Hornet kunne alene producere naturtoner.
Olifantens primære funktion har måske ikke været som musikinstrument, men måske nærmere som symbol på rettigheder eller ejendom båret af middelalderens adelsmænd. Den omtales i Rolandskvadet (omkring 1100 e.v.t.), hvori det fortælles, at Roland - grundet overmod og frygt for at miste sin ære - nægter at blæse i sin olifant for at tilkalde hjælp.
bøjning
-en, -er, -erne
(substantiv)
engelsk
- olifant