De normer og regler for udførelse der knytter sig til et bestemt værk, genre eller epoke. Anvisninger i selve nodeskriften for, hvordan et bestemt musikstykke skulle spilles eller synges var indtil omkring midten af det 18. århundrede ikke meget anvendt. Det var og er således op til den enkelte musikudøver (sanger, musiker, dirigent) at fortolke værket musikalsk i forbindelse med at det opføres.
I løbet af 1800-tallet blev komponister mere og mere bevidste om hvordan de ønskede deres værker opført, og de begyndte at angive dette mere detaljeret i nodeskriften. Med den indspillede musiks fremkomst blev en helt specifik, auditivt formidlet opførelsespraksis mulig at afkode. Men da dette ikke gælder den musik som kun eksisterer på noder, er studiet af og diskussionen om opførelsespraksisser og deres historie et vigtigt forskningsområde for musikforskere.
- udførelsespraksis
- performance practice
- performing practice