opløse

1) At sætte opløsningstegn for en node, hvilket som konsekvens sætter et tidligere fast fortegn eller løst fortegn ud af virkning.

2) At videreføre en tone trinvist til en dybere eller højere tone i en sats, således at resultatet bliver en bevægelse fra et dissonerende interval (dvs. en afstand mellem to toner) til et konsonerende interval. Et eksempel er et kvartkvintforudhold, hvor kvarten normalt opløses til tertsen.

bøjning
-r, opløste, opløst
(verbum)
engelsk
  • 1) cancel (an accidental)
  • 2) resolve (e. g. the fourth of the dominant to the third of the tonic)