Et lille transportabelt klaver med en harpeformet strengeramme, lille resonanskasse og et klaviatur på 2-4 oktaver, opfundet omkring 1795 og anvendt til ca. 1830.
Instrumentets navn kommer af, at strengenes placering på orphikaen skulle imitere oldtidens lyre, som den græske sagnfigur Orfeus associeres med.
Instrumentet spilles hvilende i skødet, stående på et bord eller båret i en skulderrem, og på den måde kan det anskues som en slags forløber for keytaren.
bøjning
-en, -er, -erne
(substantiv)
engelsk
- orphica