Fra latin, hvor det betyder "flerstemmighed". Der er tale om musikstykker, hvor alle stemmer er lige dominerende, og hvor hver stemme opfører sig selvstændigt uden eller med kun lidt hensyn til de andre stemmer.
På denne måde står polyfonien i modsætning til homofonien, hvor en enkelt stemme dominerer, mens de resterende stemmer underordner sig denne. Samtidig står polyfonien også i modsætning til monofonien, som kun indeholder én melodistemme, evt. suppleret af en eller flere unisone stemmer i samme oktav eller i andre oktaver.
bøjning
-en, -er, -erne
(substantiv)
engelsk
- polyphony