rumklang

1) Fysisk fænomen, hvor der høres en langsomt udklingende lyd i et rum, efter en lydkilde er stoppet med at afgive lyd. Rumklangen måles på den tid, det tager lydniveauet i rummet at falde med 60 dB (decibel), efter at lydkilden er stoppet med at afgive lyd.

Forskellige rum kan give meget forskellig rumklang. Prøv for eksempel at klappe højt inde i en kirke og læg mærke til hvor længe du kan høre dit klap efter du er stoppet med at klappe. Prøv dernæst det samme hjemme i din egen stue og bemærk forskellen.

2) Lydeffekt der anvendes på elektroniske musikinstrumenter, på vokaler og ved indspilninger. Med effekten er det muligt at tilføje kunstig rumklang til en given lyd.

Ved at justere på forskellige parametre som for eksempel mængden af henholdsvis lydkilde og rumklang i den samlede lyd, pre-delay (hvor lang tid der går mellem at lydkilden høres og rumklangen begynder at sætte ind) og decay (hvor hurtigt rumklangens volumen mindskes) kan man skabe forskellige rumklange og dermed forestillinger hos lytteren om forskellige typer af rum.

bøjning
-en, -e, -ene
(substantiv)
synonym
  • efterklang
  • reverb
engelsk
  • reverb