sforzando

Italiensk musikudtryk med betydningen: pludseligt betonet. Den eksakte forøgelse af lydstyrken bestemmes af musikudøveren og afhænger som regel både af musikstykkets karakter og udtryk og af musikudøverens personlige smag.

Sforzando er en sammentrækning af subito forzando, som betyder pludseligt kraftigt og angives typisk ved brug af en forkortelse, som noteres under nodesystemet. Hvis kun en enkelt eller nogle få noder skal spilles pludseligt kraftigt, kan man alternativt notere et accent-tegn (Ʌ) over de enkelte noder, der skal betones.

Læs mere om italienske musikudtryk.

forkortelse
  • sfz
  • sf
  • fz
synonym
  • forzando
  • sforzato
oprindelse
  • italiensk