Underliggende markeringer i et stykke musik. Når man klapper, løber, danser eller vipper med foden i takt til et musikstykke, er det taktslagene, som også kaldes pulsslagene, man følger. Alle rytmer i et musikstykke er normalt bygget op omkring taktslagene, og det er derfor vigtigt, at alle musikere følger den samme takt, når de spiller sammen. Ellers vil resultatet blive urytmisk og umusikalsk.
For at få hold på, hvordan musikken er bygget op, når man skal skrive den ned, tale om den eller spille den, organiserer man taktslagene i mindre grupper med et bestemt antal taktslag i hver gruppe. Hver af disse grupper danner en enhed, som kaldes for en takt. Taktslagene navngives med fortløbende tal fra 1 og opefter. Almindeligvis er der 2, 3, 4 eller 6 taktslag i hver takt, men der kan også være eksempelvis 5, 7 eller 9 taktslag i hver takt. Ved begyndelsen på en ny takt starter man forfra med at tælle. Man kalder det første taktslag i takten for 1-slaget, det næste for 2-slaget, osv.
De fleste former for musik har en underliggende puls, som føles som underliggende markeringer - taktslag - i musikken. Taktslagene kan være regelmæssige, hvilket vil sige, at musikstykket har et fast tempo (taktslagene kommer med en konstant ens tidsmæssig afstand), eller de kan være uregelmæssige, hvilket vil sige, at musikstykket ikke har et fast tempo. Hvis taktslagene er regelmæssige kan musikkens tempo angives som antallet af taktslag per minut. Læs mere om taktslag.
- pulsslag
- beat