I det tonesystem som benyttes i vesteuropæisk og amerikansk kunst- og populærmusik navngives toner ud fra de syv såkaldte stamtoner. I Danmark kaldes disse toner a, h, c, d, e, f og g.
Til hver af disse stamtoner knytter sig et antal såkaldte afledninger, som dannes ved brug af fortegn. Disse afledningers navne er en sammenføjning af stamtonens navn og en endelse, som afhænger af, hvorvidt afledningen ligger en eller to halvtoner over eller under den stamtone den er knyttet til:
- Ligger afledningen en halvtone under en given stamtone tilføjes endelsen -es. Er stamtonen g, hedder denne afledning dermed ges.
- Ligger afledningen to halvtoner under en given stamtone tilføjes endelsen -eses. Er stamtonen g, hedder denne afledning dermed geses.
- Ligger afledningen en halvtone over en given stamtone tilføjes endelsen -is. Er stamtonen g, hedder denne afledning dermed gis.
- Ligger afledningen to halvtoner over en given stamtone tilføjes endelsen -isis. Er stamtonen g, hedder denne afledning dermed gisis.
- afledningen en halvtone under h kaldes ikke hes, men b, og afledningen to halvtoner under h kaldes dermed bes.
- afledningen en halvtone under e kaldes ikke ees, men es, og afledningen to halvtoner under e kaldes dermed eses.
- afledningen en halvtone under a kaldes ikke aes, men as, og afledningen to halvtoner under a kaldes dermed ases.
bøjning
-et, -e, -ene
(substantiv)
engelsk
- note name