Funktionsanalytisk betegnelse for akkorden beliggende på en tonearts sjette trin (dvs. akkorden der ligger parallelt med tonika i kvintcirklen), når denne ikke indtræffer efter tonika. Som her i "Nattergalen på sin gren" (2. takt, Hm), hvor den indtræffer efter en dominantafledning:
Tegnet for tonikastedfortræder er Ts eller Tst. Hvis akkorden på en tonearts sjette trin indtræffer efter tonika, kaldes den i stedet en tonikaafledning (Taf) eller eventuelt blot tonikaparallel (Tp).
I gymnasiet er det tilstrækkeligt kun at anvende betegnelsen tonikastedfortræder i ét tilfælde: hvis en dominant (D) efterfølges af en 6.-trinsakkord. Der er i så fald tale om en skuffende opløsning, hvor dominanten ikke opløses til tonika, som man ellers normalt ville forvente. I alle andre sammenhænge kan betegnelsen tonikaparallel (Tp) bruges.
Akkordfølgen C-Am-F-G tilsvarer således funktionerne T-Tp-S-D, mens akkordfølgen C-F-G-Am tilsvarer funktionerne T-S-D-Ts, idet der er en skuffende opløsning til sidst; dominanten (akkorden G) opløses ikke til tonika (akkorden C) som forventet, men til akkorden på sjette trin (Am).
- Begrebet findes ikke på engelsk.