Person der underviser i at spille trommer. Er almindeligvis ansat ved musikskoler, efterskoler, ungdomsskoler, aftenskoler, højskoler, MGK'er og musikkonservatorier. Mange arbejder endvidere selvstændigt som privatundervisere, og mange stykker deres arbejdsliv sammen af flere deltidsjob.
Hovedparten af alle trommelærere er uddannet fra musikkonservatoriet. Der findes desuden mange selvlærte trommelærere, som har opnået deres musikalske færdigheder gennem flere års musikudøvelse og ved selv at modtage trommeundervisning på eksempelvis musikskoler og efterskoler.
Se teksten om trommeundervisning for en oversigt over mulighederne for at modtage undervisning af en trommelærer i Danmark. Se listen over musikuddannelser for en uddybende beskrivelse af uddannelserne til trommelærer.
- trommeunderviser
- trommelærerinde
- drum teacher
- drum tutor
- drum instructor