ultralyd

Lyd der frekvensmæssigt ligger over det hørbare område, hvilket vil sige det frekvensspektrum, som det er muligt for mennesker at opfatte med ørerne. Det hørbare område er 20 Hz – 20.000 Hz, og dermed er ultralyd lyd med en frekvens på over 20.000 Hz.

Det er de færreste mennesker som kan høre lyde helt op til 20.000 Hz, men nogle mennesker kan faktisk godt høre lyde på under 20 Hz. Lyde under det hørbare område, dvs. under 20 Hz, kaldes infralyd. Ultralyd kan blandt andet bruges til at foretage scanninger af kroppen med henblik på at diagnosticere og behandle forskellige sygdomme, det kan bruges til at regøre overflader med, og nogle dyr, eksempelvis flagermus, orienterer sig ved hjælp af ultralyd. Læs mere om frekvens.

bøjning
-en, -e, -ene
(substantiv)
engelsk
  • ultrasound