vamp

Akkordrundgang bestående af akkorderne på toneartens trin I, VI, II og V (i tonearten c-dur akkorderne C, Am, Dm og G). I en almindelig variation af vampen er akkorden på trin II erstattet af akkorden på trin IV (hvorved akkorderne i c-dur er C, Am, F og G).

Det mest kendte eksempel på brug af vampen er børnesangen Æblemand, som kan synges over begge variationer, men der findes et utal af numre og sange, som benytter sig af denne akkordfølge.

På engelsk betyder ordet blot en akkordrundgang. Her er det eneste kriterium, at akkorderne gentages i samme rækkefølge i hver rundgang.

bøjning
-en, -s eller vamp, -ene
(substantiv)
engelsk
  • vamp