ad libitum

Latinsk musikudtryk med betydningen: efter behag, efter ønske.

Ad libitum markeres i noderne under eller over nodesystemet og angiver almindeligvis, at musikudøveren frit må fortolke musikstykkets tempo, rytme, dynamik og karakter i øvrigt. Af og til bliver a piacere brugt som synonym. Kadence ad libitum betyder, at det er op til den udøvende at bestemme kadencens konstruktion. Akkompagnement ad libitum er et supplement til et stykke, som det i stykkets udførelse er valgfrit at spille.

Læs mere om italienske musikudtryk.

forkortelse
  • ad lib.
oprindelse
  • latin

Musikudtryk

Musikudtryk med forbindelse til ad libitum:
  • a volonté (fr.) – efter behag, efter ønske
  • a piacere (it.) – efter behag, efter ønske
  • rubato (it.) – frit tempo, ingen fast puls
  • libitum lib. (lat.) – efter behag