Begreb som kommer af det latinske cadere, som betyder "at falde". Bruges generelt om musikalske afslutninger, men i tre forskellige sammenhænge:
1) En kort akkordfølge som afrunder et musikstykke eller en del af et musikstykke. Denne form for kadence kaldes en harmonisk kadence. Læs mere om harmoniske kadencer.
2) En melodisk vending som afslutter og afrunder en melodi. Denne form for kadence kaldes en melodisk kadence.
3) En særlig improvisationspraksis i 1600-tallet og 1700-tallets kunstmusik, som regel kaldet cadenza (italiensk for "kadence").
bøjning
-n, -r, -rne
(substantiv)
engelsk
- 1) cadence; harmonic cadence
- 2) cadence; melodic cadence
- 3) cadenza; cadence