Begreb som bruges indenfor becifringsnotation. En akkord har som hovedregel sin egen grundtone som bastone (dvs. som den allernederste tone). Men med henblik på at skabe en særlig effekt - for eksempel en trinvis bevægelse i rækken af bastoner - kan komponisten vælge at lade akkorder have en anden tone som bastone end grundtonen.
Dette kan angives skriftligt på to måder:
- Enten angives akkorden efterfuldt af en skråstreg og den ønskede bastone.
- Eller også angives blot en skråstreg og den ønskede bastone. I så fald bibeholder man den sidst angivne akkord, men forandrer blot dens bastone.
engelsk
- slash chord