akkordeon

Bærbart tungeinstrument som blev udviklet i Europa i 1800-tallet og som er en form for harmonika. Akkordeonet er særlig udbredt indenfor ny kompositionsmusik og jazz, men benyttes også indenfor andre former for kunstmusik og populærmusik, samt indenfor folkemusik.

Akkordeonet har en let genkendelig klang som er kendetegnet ved at være udtryksfuld, kraftfuld og ofte rumme flere toner på én gang. Ordet ”akkordeon” henviser netop til en klang af flere forskellige toner på én gang. En musiker, der spiller akkordeon, kaldes en akkordeonist.

Akkordeonet består af en blæsebælg med en række taster monteret på hver side, som kan aktiveres med henholdsvis højre og venstre hånd. Den venstre sides taster styrer bassen (dvs. instrumentets dybeste toner), mens højre sides taster styrer diskanten (dvs. instrumentets lyseste toner). Således kan akkordeonet fungere som både bas-, akkord- og melodiinstrument på én og samme tid, ligesom eksempelvis klaveret.

Akkordeonet er defineret ved, at dets basside er udbygget med en række af tangenter eller knapper, så akkordeonisten kan spille melodier og akkorder efter eget hoved (dette kaldes melodibas). Har bassiden blot knapper med faste akkorder, er der ikke tale om et akkordeon, men en harmonika. Man kan opdele akkordeoner efter:

• om de har forskellig tone ved henholdsvis træk og tryk (i så fald er akkordeonet vekseltonigt) eller samme tone ved træk og tryk (så er akkordeonet ligetonigt). For akkordeoner er det langt mest almindelige, at instrumentet er ligetonigt.
• om de har knapper i diskantsiden eller tangenter i diskantsiden. Tangenttastaturet er mere overskueligt (særligt for pianister), mens knaptastaturet sparer plads, så man kan spille i flere oktaver. Knaptastaturet er langt det mest almindelige for akkordeoner.
• hvor stort toneomfang akkordeonet har og om det har registertræk eller ej.
• om de er akustiske eller elektriske (er akkordeonet elektrisk, er lyddannelsen digital som på et keyboard).

Akkordeonet kan kategoriseres som et blæseinstrument, fordi lyden skabes ved, at en luftstrøm passerer igennem instrumentet. Luftstrømmen skabes ved, at akkordeonisten aktiverer instrumentets blæsebælg med sin venstre hånd.

Akkordeonet tilhører samtidig også gruppen af tungeinstrumenter, fordi luftstrømmen bruges til at aktivere en række metalstykker inde i instrumentet kaldet metaltunger. Metaltungerne begynder da at vibrere og forplanter sig som svingninger i luften (lydbølger, dvs. lyd). Hvilke tunger der aktiveres, har betydning for hvilke tonehøjder instrumentet producerer. Akkordeonisten styrer luftens adgang til metaltungerne – og dermed tonehøjden – ved hjælp af tasterne i instrumentets højre og venstre side. Læs mere om tungeinstrumenter.