aleatorisk

Betegnelse for kompositionsteknikken bag musikstykker eller dele af musikstykker, hvor improvisation og det tilfældige har afgørende betydning for musikstykkets endelige udformning. Ordet kommer af det latinske "alea" som betyder "terning".

I 1700-tallet blev en række musikalske terningespil populære i Vesteuropa. Konceptet var en række færdigkomponerede musikalske fraser, som man så kunne kombinere ved at slå terninger. Denne form er blevet forbundet med komponisten Wolfgang Amadeus Mozart (1856-1791), men forbindelsen er ikke endeligt bekræftet af forskningen. Senere er en lignende spiltype baseret på spillekort udkommet i USA. Et nyere eksempel på en helstøbt komposition er John Cages' Music of Changes (1951) som er komponeret ved hjælp af møntkast (plat/krone).

Den aleatoriske musik leder frem mod to ret forskelllige kompositionstraditioner. For det første den intuitive musik, hvor alt ikke er bestemt på forhånd i partituret, men hvor det er selve den musikalske opførelsesproces og musikerens fortolkning af partituret, som er omdrejningspunktet.

For det andet er den aleatoriske musik også knyttet til algoritmisk komposition, hvilket måske kan virke paradoksalt, idet algoritmisk komposition i højere grad vægter det automatiserede og matematisk forudbestemte, end det tilfældige og uforudsigelige i kompositionsprocessen. Imidlertid er det netop modsætningen mellem det forudbestemte (reglerne for kompositionsproceduren) og det uforudsigelige (de forskellige muligheder som disse regler giver) som er fællesnævneren mellem aleatorisk komposition og algoritmisk komposition.