aural overlevering

Overlevering af fortællinger, myter, ritualer, sange, instrumentalstykker, kulturelle traditioner og lignende fra ældre generationer til nye generationer under anvendelse af et eller flere lydbærende medier, som eksempelvis et lydbånd eller en CD og uden samvær mellem elev og lærer.

Aural overlevering står som modsætning til gehørstradering, som betegner en direkte mundtlig (og kropslig) overlevering fra en lærer til en elev. Aural overlevering står samtidig i modsætning til skriftlig overlevering, da man ikke benytter sig af noder eller andre former for nedskrift i en aural overlevering. I praksis blandes formerne dog ofte i en læringssituation. Undertiden bruges begrebet "mundtlig overlevering" som et overbegreb for al overlevering, der foregår uden skriftlige kilder. Ordet "aural" kommer af "auris" som på latin betyder "øret".

synonym
  • aural transmission
engelsk
  • aural transmission