Molskala med d som grundtone. Der findes tre forskellige d-molskalaer, hvoraf den første er den der normalt menes, når udtrykket "d-molskala" benyttes alene:
- Ren d-molskala, som består af tonerne d, e, f, g, a, b og c. Tonerne i enhver ren molskala har en indbyrdes afstand på 1-½-1-1-½-1-1, hvor 1 er lig en heltone og ½ er lig en halvtone.
- Harmonisk d-molskala, som består af tonerne d, e, f, g, a, b og cis. Tonerne i enhver harmonisk molskala har en indbyrdes afstand på 1-½-1-1-½-1½-½, hvor 1½ er lig halvanden tone.
- Melodisk d-molskala, som består af tonerne d, e, f, g, a, h og cis. Tonerne i enhver melodisk molskala har en indbyrdes afstand på 1-½-1-1-1-1-½.
bøjning
-en, -er, -erne
(substantiv)
engelsk
- D minor scale