Anordning med hvilken man kan dæmpe, styre og/eller forandre klangen af et musikinstrument. Der findes mange forskellige dæmpertyper. På et messingblæseinstrument kan man eksempelvis benytte en såkaldt hat eller en plunger mute, som man sætter fast i instrumentets klangstykke (dvs. det hul lyden kommer ud af) og som ændrer klangen.
På et strengeinstrument kan man benytte en særlig klemme til at dæmpe instrumentet med, hvis man for eksempel ønsker at kunne øve uden at genere andre. Lyden af trommer kan forandres eller dæmpes ved hjælp af særligt udformede gummimåtter, som lægges på trommen mens man spiller.
bøjning
-en, -e, -ne
(substantiv)
synonym
- sordin
engelsk
- mute
- stop