En af tre typer blæseinstrumenter, hvoraf de to andre typer er træblæsere og tungeinstrumenter. Eksempler på messingblæsere er trompet, tuba og basun.
Messingblæsere er musikinstrumenter, hvor lyden dannes ved, at musikeren får sine læber til at vibrere i instrumentets mundstykke. Vibrationerne forstærkes af mundstykket og forplanter sig derefter som svingninger i luften (lydbølger, dvs. lyd) i instrumentets indre. Netop dette adskiller messingblæsere fra træblæsere, hvor musikeren blæser ind i instrumentet for at danne lydbølger.
Tonehøjden og klangfarven kan påvirkes ved hjælp af blæsestyrken og læbestillingen (embouchuren), og på nogle instrumenter også ved hjælp af ventiler som øger instrumentets rørlængde, når de trykkes ned.
De første messingblæsere var lavet af messing (deraf navnet), men i dag kan man også finde messingblæsere lavet af træ, andre metaller og plastic. Man kan derfor ikke bruge instrumentets materiale som rettesnor, når man skal afgøre om der er tale om en messing- eller en træblæser.
- messingblæseinstrument
- brass instrument