tuba

1) Blæseinstrument udviklet i Europa i 1800-tallet som følge af opfindelsen af ventilmekanikken. Tubaen kan spille én tone ad gangen og har en mørk, rund og kraftfuld klang. Tubaens navn kommer af det latinske ”tubus”, som betyder ”rør”.

Tubaen er et populært instrument til at udføre særligt baslinjer, men også solistisk melodispil inden for mange musikgenrer, herunder især klassisk musik, militærmusik og jazz, og den er et vigtigt medlem af messingorkestret. En musiker, der spiller tuba, kaldes en tubaist.

Der findes mange forskellige tubavarianter i tubafamilien. De opdeles i tre hovedtyper som fra den dybest til den lysest klingende er:

• tenortuba stemt i c eller b (en stor sekund under tenortubaen i c). Tenortubaen kaldes også euphonium.
• bastuba stemt i f (en kvint under tenortubaen i c) eller es (en kvint under tenortubaen i b).
• kontrabastuba stemt i c eller b. Kontrabastubaen klinger en oktav under tenortubaen.

Alle tubaerne er som udgangspunkt ikke-transponerende instrumenter, hvilket vil sige, at de klinger der, hvor de noteres. Man kan dog komme ud for andre notationspraksisser, specielt i brassband-sammenhæng. Tubaer findes i forskellige størrelser inden for alle tre tubatyper. Størrelsen er afgørende for instrumentets klang i forskellige toneområder, men alle tubatyper har samme omtrentlige ambitus, nemlig fra omkring D1 til omkring b1.

Tubaen er det dybest klingende medlem af gruppen af messingblæseinstrumenter og er udformet som et stort og tungt konisk boret messingrør med enten trykventiler eller drejeventiler. Ventilerne øger rørlængden, når de aktiveres, hvorved tonen gøres dybere. Tubaens store klangstykke (instrumentets tragtformede udmunding) medvirker til at gøre tonen kraftigere og klarere. På billedet her peger klangstykket opad under spillet, således at lyden forlader instrumentet ovenud og dermed nemmere blander sig med resten af orkestrets klang, men der findes også tubavarianter, hvor klangstykket peger fremad mod publikum.

På en tuba dannes lyden ved, at musikeren med lukkede læber blæser luft igennem instrumentet. Læberne skal vibrere, sådan at de frembringer en brummende lyd (som lyden af en humlebi). Vibrationerne kanaliseres ind i instrumentet via instrumentets mundstykke og forplanter sig derefter som svingninger i luften (lyd) i instrumentets indre. Læs mere om messingblæseinstrumenter.

2) Et andet ord for recitationstone.