messingorkester

Orkester bestående af messingblæsere og slagtøj, normalt med mellem 25 og 30 musikere. Kaldes også et brassband. Messingorkestre kendes fra forskellige traditioner, som adskiller sig lidt fra hinanden:

  • Messingorkestre i den britiske tradition har op til 27-29 medlemmer som spiller på kornet, flygelhorn, althorn, baritone, basun, euphonium, tuba og slagtøj. Repertoiret er for det meste musik komponeret særligt for messingorkester.
  • Messingorkestre fra Balkan er kendt for at have folkemelodier og traditionelle musikstykker arrangeret for messingorkester på repertoiret, samt for at musikken ofte ledsages af traditionel dans. I modsætning til orkestre i den britiske tradition benytter messingorkestre fra Balkan sig også af trompeter.
  • Messingorkestre fra New Orleans benytter desuden træblæsere, som for eksempel saxofoner og klarinetter, og danner som tradition en vigtig baggrund for jazzens udvikling.

bøjning
messingorkestret eller -et, messingorkestre, messingorkestrene
(substantiv)
synonym
  • brassband
engelsk
  • brass band