baritone

Blæseinstrument som kan spille én tone ad gangen og som blev udviklet af den belgiske instrumentmager Adolph Sax i 1800-tallet. Der er tale om et tenorinstrument, som derfor undertiden også kaldes et ”tenorhorn”. Dette navn kan dog forvirre, fordi ”tenorhorn” på dansk både bruges om baritonen og althornet, som også blev udviklet af Sax. Samtidig bruges ordet ”baryton” fra tid til anden også om euphoniet, som også blev udviklet af Sax. Alle tre instrumenter er medlemmer af saxhornfamilien.

Baritonen har en blød, rund og dyb klang og benyttes inden for flere musikgenrer, herunder især kunstmusik, militærmusik og jazz. Den er et vigtigt medlem af messingorkestret og er undertiden også at finde i harmoniorkestret. En musiker, der spiller baritone, kaldes en baritonist.

Baritonen minder meget om euphoniet, men baritonens udboring er en smule smallere og mere cylindrisk end euphoniets. Baritonens krop er dermed lidt mindre end euphoniets. De er stemmer begge i b. Baritonen har en klingende ambitus fra E til b1 (afhængigt af baritonistens evner) og kan som regel udføre stemmer for euphonium og basun, fordi den klinger i samme toneleje som disse instrumenter.

Baritonen kan enten noteres i f-nøglen eller i g-nøglen. Hvis baritonen noteres i f-nøglen betragtes den som et ikke-transponerende instrument og noteres dér, hvor den klinger. Hvis baritonen noteres i g-nøglen betragtes den som et transponerende instrument og noteres en stor none over det sted den klinger.

Baritonen tilhører gruppen af messingblæseinstrumenter og består af et spiralformet, konisk boret messingrør med almindeligvis tre og sjældnere fire ventiler. Nyere instrumenter har som oftest trykventiler, mens ældre instrumenter kan have drejeventiler. Ventilerne øger rørlængden, når de aktiveres, hvorved tonen gøres dybere. Derudover påvirkes tonehøjden og -karakteren også af baritonistens blæsestyrke og læbestilling (embouchure). Klangstykket på baritonen peger som regel opad under spillet, således at lyden forlader instrumentet ovenud og dermed nemmere blander sig med resten af orkestrets klang.

På en baritone dannes lyden ved, at musikeren med lukkede læber blæser luft igennem instrumentet. Læberne skal vibrere, sådan at de frembringer en brummende lyd (som lyden af en humlebi). Vibrationerne kanaliseres ind i instrumentet via instrumentets mundstykke og forplanter sig derefter som svingninger i luften (lyd) i instrumentets indre. Læs mere om messingblæseinstrumenter.