Blæseinstrument som kan spille én tone ad gangen og som blev udviklet af den belgiske instrumentmager Adolph Sax i 1800-tallet. Althornet kaldes undertiden også ”tenorhorn”, hvilket kan forvirre, fordi navnet ”tenorhorn” indimellem også bruges om baritonen, som også blev udviklet af Sax. Begge instrumenter er medlemmer af saxhornfamilien.
Althornet har en fyldig, blød og rund klang og benyttes inden for flere musikgenrer, herunder især kunstmusik, militærmusik og jazz. Althornet er et vigtigt medlem af messingorkestret, men findes sjældnere i harmoniorkestret og symfoniorkestret, hvor det som oftest fungerer som erstatning for valdhornet. En musiker, der spiller althorn, kaldes en althornist.
Althornet stemmer i es og har en klingende ambitus fra A til es2 (afhængigt af althornistens evner). Althornet er et transponerende instrument og noteres en stor sekst over det sted det klinger.
Klangstykket på althornet peger som regel opad under spillet, således at lyden forlader instrumentet ovenud og dermed nemmere blander sig med resten af orkestrets klang, men der findes også instrumenter, hvor klangstykket peger fremad mod publikum.
På et althorn dannes lyden ved, at musikeren med lukkede læber blæser luft igennem instrumentet. Læberne skal vibrere, sådan at de frembringer en brummende lyd (som lyden af en humlebi). Vibrationerne kanaliseres ind i instrumentet via instrumentets mundstykke og forplanter sig derefter som svingninger i luften (lyd) i instrumentets indre. Læs mere om messingblæseinstrumenter.
bøjning
-et, althorn, -ene
(substantiv)
synonym
- tenorhorn
engelsk
- alto horn (britisk)
- tenor horn (amerikansk)
tysk
- Althorn
italiensk
- flicorno contralto
fransk
- saxhorn alto
- saxhorns altos