valdhorn

Blæseinstrument som kan spille én tone ad gangen og som blev udviklet i starten af 1700-tallet. Valdhornet, som undertiden blot kaldes horn, er beslægtet med andre horninstrumenter, eksempelvis wagnertubaen. Valdhornets navn kommer af det tyske ”Wald” som betyder ”skov” og refererer måske til, at valdhornets forløber, signalhornet, blev brugt til at signalere under jagter (dvs. i skoven).

Valdhornet har en mørk, rund og blød klang og er et vigtigt orkesterinstrument inden for kunstmusik og militærmusik, men valdhornet benyttes også i jazz og kammermusik. Desuden benyttes valdhornet ofte i filmmusik, eksempelvis i Princess Leia’s Theme (komponeret af John Williams i 1977). En musiker, der spiller valdhorn, kaldes en valdhornist eller blot en hornist.

Valdhornet stemmer som udgangspunkt i f og klinger dermed en kvint under det sted, hvor det er noteret. Valdhornet er dermed et transponerende instrument. Imidlertid findes der to andre varianter af valdhornet kaldet henholdsvis dobbelt- og trippelhorn. På dobbelthornet kan hornisten ved hjælp af en ventil skifte instrumentets stemning fra f til b (en kvart over f). På trippelhornet kan stemningen endvidere ændres til f (en oktav over det oprindelige f). Valdhornet har en noteret ambitus fra Fis til c3 (afhængigt af valdhornistens evner) og en klingende ambitus fra H1 til f2.

Valdhornet tilhører gruppen af messingblæseinstrumenter og består af et spiralformet, konisk boret messingrør med tre eller fire ventiler. Ventilerne øger rørlængden, når de trykkes ned, hvorved tonen gøres dybere. Derudover påvirkes tonehøjden og -karakteren også af hornistens blæsestyrke og læbestilling (embouchure). Endelig kan tonehøjden også påvirkes ved, at hornisten placerer sin ene hånd i instrumentets tragtformede udmunding, kaldet klangstykket.

På et valdhorn dannes lyden ved, at musikeren med lukkede læber blæser luft igennem instrumentet. Læberne skal vibrere, sådan at de frembringer en brummende lyd (som lyden af en humlebi). Vibrationerne kanaliseres ind i instrumentet via instrumentets mundstykke og forplanter sig derefter som svingninger i luften (lyd) i instrumentets indre. Valdhornet er specielt fordi dets klangstykke vender ”bagud” (dvs. mod musikeren og væk fra publikum). Dette skyldes formentlig, at det er designet med henblik på at skabe en mere afdæmpet lyd, end for eksempel trompetens. Læs mere om messingblæseinstrumenter.