euphonium

Blæseinstrument som kan spille én tone ad gangen. Det blev udviklet af den belgiske instrumentmager Adolph Sax i 1800-tallet og er medlem af saxhornfamilien. I Danmark regnes euphoniet som en type tenortuba, mens det i andre dele af verden nærmere betragtes som en form for baritone (et instrument, som også blev udviklet af Sax). Fælles for de tre instrumenter er imidlertid, at de alle er dybtklingende messingblæsere.

Euphoniet har en blød, rund og dyb klang og benyttes inden for flere musikgenrer, herunder især klassisk musik, militærmusik og jazz. Det er et vigtigt medlem af messingorkestret og er ofte at finde i harmoniorkestret.

Euphoniet og baritonen er to forskellige instrumenter, som undertiden blandes sammen, fordi de minder så meget om hinanden. Euphoniets udboring og krop er imidlertid en smule større og mere konisk end baritonens.

Euphoniet er, ligesom baritonen, et tenorinstrument som stemmer i b. Euphoniet har en klingende ambitus fra C til b1 (afhængigt af euphoniumspillerens evner) og kan som regel udføre stemmer for baritone og basun, fordi det klinger i samme toneleje som disse instrumenter.

Euphoniet kan enten noteres i f-nøglen eller i g-nøglen. Hvis euphoniet noteres i f-nøglen betragtes det som et ikke-transponerende instrument og noteres dér, hvor det klinger. Hvis euphoniet noteres i g-nøglen betragtes det som et transponerende instrument og noteres en stor none over det sted det klinger.

Euphoniet består af et spiralformet, konisk boret messingrør med tre eller fire ventiler. Nyere instrumenter har som oftest trykventiler, mens ældre instrumenter kan have drejeventiler. Ventilerne øger rørlængden, når de aktiveres, hvorved tonen gøres dybere. Derudover påvirkes tonehøjden og -karakteren også af euphoniumspillerens blæsestyrke og læbestilling (embouchure). Klangstykket på baritonen peger som regel opad under spillet, således at lyden forlader instrumentet ovenud og dermed nemmere blander sig med resten af orkestrets klang.

På et euphonium dannes lyden ved, at musikeren med lukkede læber blæser luft igennem instrumentet. Læberne skal vibrere, sådan at de frembringer en brummende lyd (som lyden af en humlebi). Vibrationerne kanaliseres ind i instrumentet via instrumentets mundstykke og forplanter sig derefter som svingninger i luften (lyd) i instrumentets indre. Læs mere om messingblæseinstrumenter.