flygelhorn

Blæseinstrument som kan spille én tone ad gangen og som blev udviklet i starten af 1800-tallet i Tyskland. Flygelhornet er i familie med trompeten, men har en mere mørk og blød klang. Flygelhornets navn kommer af det tyske ”Flügel” som betyder ”fløj” og refererer til, at flygelhornets forløber, signalhornet, blev brugt til at signalere til fløjene i feltet under jagter i 1700-tallets Tyskland.

Flygelhornet er et populært instrument til melodi- og solospil inden for særligt jazz, militærmusik og benyttes også i nogle nyere værker indenfor kunstmusikken. Flygelhornet er et vigtigt medlem af forskellige orkestertyper, herunder særligt messingorkestret. En musiker, der spiller flygelhorn, kaldes en flygelhornist eller blot en hornist.

Flygelhornet har en noteret ambitus fra fis til c3 (afhængigt af flygelhornistens evner). Flygelhornet er imidlertid stemt i b og klinger dermed en a href="/leksikon/stor-sekund">stor sekund under det sted, hvor det er noteret (dvs. fra e til b2). Det er dermed et transponerende instrument.

Flygelhornet tilhører gruppen af messingblæseinstrumenter og består som trompeten af et spiralformet messingrør med tre eller fire ventiler. Imidlertid afviger flygelhornet fra trompeten i det, at flygelhornets rør er udpræget konisk boret og ikke cylindrisk boret. Flygelhornets ventiler øger rørlængden, når de trykkes ned, hvorved tonen gøres dybere. De fleste flygelhorn har tre ventiler, men en fjerde kan være tilføjet, hvilket giver flygelhornisten mulighed for at spille en kvart dybere, end med kun tre ventiler.

På et flygelhorn dannes lyden ved, at musikeren med lukkede læber blæser luft igennem instrumentet. Læberne skal vibrere, sådan at de frembringer en brummende lyd (som lyden af en humlebi). Vibrationerne kanaliseres ind i instrumentet via instrumentets mundstykke og forplanter sig derefter som svingninger i luften (lyd) i instrumentets indre. Flygelhornets tragtformede udmunding, kaldet klangstykket, gør tonen kraftigere og klarere. Læs mere om messingblæseinstrumenter.