Blæseinstrument som kan spille én tone ad gangen og har en lys, klar og kraftfuld klang. Trompeten er et populært instrument til melodi- og solospil inden for næsten alle musikgenrer, herunder især klassisk musik, militærmusik, jazz, blues, polka, funk og ska. En musiker, der spiller trompet, kaldes en trompetist eller (hvis musikeren er en del af et trompeterkorps) en trompeter (udtales med tryk på "trom").
Den mest almindelige trompettype i trompetfamilien er b-trompeten som er stemt i b og derfor klinger en stor sekund under midter-c, hvor den noteres. b-trompeten er dermed et transponerende instrument.
b-trompeten har en noteret ambitus fra fis til omkring e3 (afhængigt af trompetistens evner). Der findes også trompeter stemt i c, d, es, e, f, g og a, men de benyttes kun sjældent.
Trompeten er det lysest klingende medlem af gruppen af messingblæseinstrumenter og er udformet som et spiralformet, cylindrisk boret messingrør med enten tre trykventiler eller sjældnere tre drejeventiler. Ventilerne øger rørlængden, når de trykkes ned, hvorved tonen gøres dybere. Den første ventil sænker tonehøjden med en hel tone, den anden ventil sænker tonehøjden en halv tone og den tredje ventil sænker tonehøjden halvanden tone.
På en trompet dannes lyden ved, at musikeren med lukkede læber blæser luft igennem instrumentet. Læberne skal vibrere, sådan at de frembringer en brummende lyd (som lyden af en humlebi). Vibrationerne kanaliseres ind i instrumentet via instrumentets mundstykke og forplanter sig derefter som svingninger i luften (lyd) i instrumentets indre. Trompetens tragtformede udmunding, kaldet klangstykket, gør tonen kraftigere og klarere. Læs mere om trompeten.
bøjning
-en, -er, -erne
(substantiv)
engelsk
- trumpet
tysk
- Trompete
italiensk
- tromba
fransk
- trompette