Ornament bestående af øvre nabotone, hovedtonen, nedre nabotone og hovedtonen. Angives i nodeskriften med et horisontalt, spejlvendt s over hovedtonen. Hvis tegnet er placeret efter noden, skal hovedtonen spilles først og derefter ornamentet:
Hastigheden og rytmen hvormed dobbeltslaget udføres kan variere og er i høj grad bestemt af personlig smag, musikalsk kontekst og komponisttypisk opførelsespraksis. Dobbeltslaget må dog ikke udføres over længere tid, end hovedtonens nodeværdi tillader.
Som regel udføres alle nodeværdier i dobbeltslaget lige lange, og er der tid tilovers herefter, holdes hovedtonen i det resterende af dens nodeværdi. Hvis dobbeltslaget er placeret efter hovedtonen, holdes den indledende hovedtone ofte i halvdelen af dens værdi – eller 2/3 af dens værdi hvis hovedtonen er punkteret – inden dobbeltslaget påbegyndes.
Et eventuelt fortegn noteret over og under dobbeltslaget har virkning for henholdsvis den øvre og den nedre nabotone. Læs mere om ornamenter.
- turn