Betegnelse for den situation at et stykke musik består af flere samtidigt klingende vokale og/eller instrumentale stemmer. Mindst to af disse stemmer skal være melodisk forskellige fra hinanden, for at man kan tale om flerstemmighed. Er alle stemmer i musikstykket unisone i samme oktav eller i forskellige oktaver, er der tale om en monofon (enstemmig) og ikke flerstemmig sats.
Der findes to former for flerstemmighed: Homofoni, hvor en af stemmerne spiller hovedrollen, og hvor de andre stemmer er underordnede denne stemme, og polyfoni, hvor alle stemmer er lige vigtige.
bøjning
-t, -e
(adjektiv)
antonym